Bork Havn
Bork Havn – en oplevelse for hele familien.
Bork Havn er en lille charmerende havneby beliggende direkte ud til Ringkøbing Fjord. Her er masser af atmosfære. Bork Havn består af både nye og gamle områder, hvilket selvsagt indebærer, at der kan tilbydes både nye og ældre feriehuse.
Bork Havns historie
Tidligere hed området Kirkehøj, og sagnet fortæller, at de gamle vikinger påbegyndte togterne fra dette område. Blandt andet derfor har man etableret Bork Vikingehavn, hvor nutidens turister får mulighed for at blive ført 1000 år tilbage i tiden og kan opleve, hvordan livet udmøntede sig i et handelsområde midt i vikingetiden. En spændende og anderledes turistattraktion for hele familien.
Mange muligheder
I dag er Bork Havn en hyggelig fiskerby med bådehavn og en lille hyggelig gågade, som hedder Bryggen. Bork Havn er beliggende ud til Ringkøbing Fjord, der med sit lavvandede område er perfekt egnet til surfere, såvel øvede som nybegyndere.
Omkring Bork Havn ligger det fredede fugleområde, der kaldes Tipperne, ligesom der ikke er langt til Skjern Å naturpark.
Desuden er Bork Havn nærmest verdensberømt for sin årlige musikfestival, der rummer toppen af poppen og rocken i Danmark, ligesom der hvert år er internationale navne på programmet. Se mere på www.borkhavnmusikfestival.dk.
Så alt i alt har Bork Havn masser af tilbud for enhver familie. Find ved søgning her straks et af vore mulige huse i Bork Havn for afholdelse af næste ferie.

