Hjerl Hede

Oplev en medrivende levendegørelse af vor forhistorie. Fra tidlig forår til sen efterår giver Hjerl Hede hele familien muligheden for at opleve vore forfædres hverdag. Frilandsmuseet i de smukke omgivelser giver mulighed for at se bygningsværker fra flere egne af Danmark. De nostalgiske bindingsværkhuse danner den perfekte baggrund for en rejse tilbage i tiden.

Se egestammer blive udhulet vha. gløder, lerpotter drejet, flinteredskaber blive fremstillet, eller besøg de gamle håndværkere i deres respektive værksteder. Pottemageren, træskomageren, bogtrykkeren, købmanden eller mejeristen, skolestuen og præstegården ej at forglemme.

Hjerl Hedes Frilandsmuseum begyndte i 1960’erne at opbygge en afdeling for landhåndværk. Afdelingen omfatter bødker-, karetmager-, drejer-, skomager- og træskomagerværksted samt en smedje. Løbende føjes flere værksteder til, så museet kan vise et bredt og dækkende billede af den håndværksmæssige produktion på landet. I 2004 blev der således genopført et landbageri, og i 2005 blev landsbymalerværkstedet indrettet.

Hent brochuren om Hjerl Hede på vores kontor, eller besøg deres hjemmeside på: www.hjerlhede.dk.

 

Hjerl Hedes Frilandsmuseum
Hjerl Hedevej 14

DK-7830 Vinderup
Tlf. (+45) 97 44 80 60