Lejerens A-Z - A
Lejerens A-Z
A
Affald
Der foretages ikke renovations-afhentning ved ferieboliger om lørdagen, der som regel er indflytningsdag. Det kan derfor ved ankomsten være tilfældet, at affaldet ikke er afhentet. Affaldet vil blive fjernet og nye affaldssække, hvis påkrævet, opsat ved næste renovation.
Husk, at kun originale og korrekt fyldte – altså ikke overfyldte – affaldssække vil blive medtaget (sækken må kun fyldes til den stiplede linie).
Skulle I få brug for en ekstra affaldssæk, kan henvendelse ske til FERIERING WEST. Flasker og papir må ikke lægges i affaldssække, men skal afleveres ved nærmeste flaske-/ papircontainer. Pap afleveres på genbrugspladsen.
Afløb
Der må ikke kastes bind, tamponer, vat, bleer o.lign. i toilettet, da det nemt kan forårsage tilstopning. Ved kraftigt regnvejr kan der evt. opstå midlertidige problemer med afløb fra toilet, bruser o.lign. Det regulerer dog som regel sig selv i løbet af 1 - 2 dage.
Nogle ferieboliger har et kloaksystem, hvortil der er knyttet en pumpe. Kontroller, at kontakten er tændt, samt at sikringsgruppen er slået til. I Houstrup området har en del sommerhuse vacuum-toiletter. OBS! Der må ikke hældes madrester, friture- eller stegefedt i afløbene eller toilettet!
Afrejse
Ved afrejse skal ferieboligen efterlades i opryddet og rengjort stand, og vinduer/-døre skal lukkes/ låses. Alle møbler og øvrigt inventar skal placeres samme sted og i samme stand som ved indflytningen. Nøglen afleveres hos FERIERING WEST på Vesterhavsvej 103, Lønne.
Forbrugsafregning foretages iflg. vejledningen, og forbrugsafregningskuverterne med det korrekt påførte beløb afleveres på kontoret – hvis ikke andet er meddelt ved udlevering af nøglen, eller andre meddelelser er påført selve afregningen.
Såfremt I ønsker at forlade ferieboligen før det aftalte afrejsetidspunkt, er I af forsikringsmæssige årsager forpligtet til at meddele det til FERIERING WEST.
I vinterperioden fra november til maj er det – for at undgå frostskader – vigtigt, at strømmen aldrig afbrydes. Ved afrejse bedes I regulere radiatorer ned til 5 grader samt gulvvarme til minimums- temperatur. I skal dog altid følge de henvisninger, der er opsat i feriehuset.
Se venligst også under "Forbrugsafregning".
Afstande
De angivne afstande i kataloget er givet efter bedste overbevisning og er skønnet luftlinie, hvorfor afvigelser kan forekomme. De skal derfor betragtes som vejledende. Selvom der evt. er angivet en forholdsvis kort afstand i luftlinie, kan spadsereturen eller køreturen være betydelig længere.
En kort afstand til stranden betyder således ikke altid, at I kan spadsere direkte derned, bl.a. på grund af stejle kyster eller anden privat ejendom, og heller ikke, at der ikke er en vej/gade mellem ferieboligen og stranden. Se evt. godt efter på vejkortet i vort katalog, eller kontakt FERIERING WEST. Fortrinsvis bør afmærkede stier og veje benyttes af hensyn til naturen.
Se venligst også under "Lukketider" og "Ændringer".
Allergi
Vi kan ikke garantere, at der ikke tidligere har været hunde/ katte o.lign. i ferieboliger, hvor det ikke er tilladt at medbringe husdyr, da husejeren selv kan have hund eller kat.
Vi gør desuden opmærksom på, at ferieboligen – især i for- og eftersæson – kan have stået tom i en længere periode. Derfor kan der forekomme fugtigt og indelukket klima, som dog vil forsvinde efter ca. et døgn ved opvarmning/udluftning. Der må generelt altid påregnes mere fugt/ jordslåethed i en feriebolig, end I er vant til derhjemme.
Ankomst
Den lejede feriebolig er til rådighed fra kl. 15.00 på ankomstdagen til kl. 10.00 på afrejsedagen. Nøglen udleveres sædvanligvis fra FERIERING WESTs kontor.
Forventer I at ankomme meget sent eller senere end den dag, der er angivet på lejebeviset, skal meddelelse om den ændrede ankomst gives til FERIERING WEST senest dagen før, således at anden overdragelse af nøglen kan aftales/arrangeres, og foropvarmning i perioden fra november til maj kan tilpasses.
Skulle I ønske yderligere oplysninger, er I velkomne til at rette henvendelse til Houstrup Feriehusudlejning.
Se venligst også under "Indflytning" og "Nøgle.

