Lejerens A-Z - B
Lejerens A-Z
B
Baderegler
På opslag i ferieboliger med spa og/eller swimmingpool er der angivet baderegler, som I naturligvis skal følge af sundhedsmæssige hensyn. I modsat fald kan FERIERING WEST ikke drages til ansvar. Vær opmærksomme på de regler, der gælder for badning i havet. Ordsproget "Kun en tåbe frygter ikke havet" er stadig gældende.
Bemærk venligst, at omkostningerne til en redningsaktion, som igangsættes på grund af uansvarlighed, kan pålægges den uansvarlige. En redningsaktion kan let koste mellem DKK 10.000,- og 100.000,-.
Badeværelse
Af sikkerhedsmæssige årsager findes der på mange danske badeværelser ikke stikkontakter, da det er forbundet med livsfare at anvende almindeligt strømudtag (230 V) i vådrum. Hvis der findes en stikkontakt, kan denne ofte kun bruges til drift af en barbermaskine.
Barneseng
Findes der findes en barneseng i ferieboligen, er der som regel tale om en såkaldt weekendseng, ca. 60 cm bred og ca. 110 cm lang. Lejer skal medbringe pude, dyne samt linned. Sengen er egnet til børn indtil max. 3 år. Hos FERIERING WEST kan der lejes barneseng og høj stol.
Det kan ikke garanteres, at der er plads til barnesengen i ferieboligens soveværelser.
Se venligst også under "Leje af barneseng, høj stol, sengelinned og håndklæder".
Beliggenhed
Børnevenlig beliggenhed betyder ikke nødvendigvis, at boligen ligger i nærheden af en sandstrand.
Selvom det ikke altid fremgår af billedet, ligger ferieboligerne ofte tæt sammen, således at "ugenert beliggenhed" ikke kan forudsættes ud fra billedet i kataloget. For nærmere oplysninger kan FERIERING WEST kontaktes.
Se venligst også under "Grund" og "Husbeskrivelse".
Bilkørsel i Danmark
Bilister skal medbringe kørekort og bilens registreringsattest. Derudover er det klogt også at medbringe forsikringsbevis og SOS-kort. Bilen skal være forsynet med nationalitetsmærke, hvis den ikke kører på EU-nummerplader. I Danmark er det påkrævet at benytte sikkerhedssele under kørslen såvel på for- som bagsædet (såfremt der forefindes seler på bagsædet). Det er ligeledes påkrævet altid at køre med nærlys.
Hvor intet andet er angivet ved skiltning, er de højst tilladte hastigheder i Danmark som følger:
|
Motorveje:
Motortrafikveje: Landeveje: Bymæssig bebyggelse: |
130 km/t
90 km/t 80 km/t 50 km/t |
Det danske politi opkræver bøder for hastighedsoverskridelser på stedet. Vi gør opmærksom på, at grænsen for indtagelse af alkohol er på 0,5 promille.
Brugsanvisninger
FERIERING WEST sørger så vidt muligt for, at der forefindes brugsanvisninger til specielle elektriske installationer/ apparater. Skulle I være i tvivl om brugen af en installation, er I altid velkomne til at kontakte FERIERING WEST for videre vejledning.
Se venligst også under "Information".
Brænde/ brændeovn
Brænde kan købes hos FERIERING WEST, købmanden eller private i området. Brænde ved ferieboligen er husejerens privatejendom og må ikke bruges. Træ placeret ved siden af brændeovnen i huset må regnes for gratis.
Der må under ingen omstændigheder benyttes affaldstræ fra stranden e.l., idet saltindholdet forvolder skader på pejs/ brændeovn.
På grund af brandfare må brændeovnen ikke tømmes for aske, før den er helt afkølet. Der kan være brandfare indtil 3 dage efter brug af brændeovnen. Er du i tvivl, bør du undlade at tømme brændeovnen. Derfor kan det også forekomme, at brændeovnen ikke er tømt ved ankomsten. Aske skal afkøles helt, inden den kommes i affaldssækken.
Det er nemmere at tænde op i brændeovnen, hvis der ligger ca. 2 cm aske i bunden.
Ved ekstreme vindforhold/stormvejr kan det forekomme, at brændeovnen ikke kan benyttes, idet røgen bliver presset tilbage i skorstenen.
Byggepladser
Se venligst under "Larm".

