Nymindegab/ Lønne
I det vestlige Danmark, tæt ved Vesterhavet brusende bølger er der året rundt, og uanset årstiden altid afslappende og behageligt. Den smukke vestjyske natur er enestående og ganske enkelt imponerende. Området omkring Nymindegab og Lønne er unikke besøgsmål og absolut seværdige, lige meget om du søger en betagende solnedgang, en gåtur på stranden, i klitplantagen eller ønsker at besøge de lokale attraktioner. Der er også rig mulighed for at holde en aktiv ferie, med blandt andet flere golfbaner i området, windsurfing, ridning eller måske en kanotur på Ringkøbing Fjord.
Af de mange museer skal specielt fremhæves Nymindegab Museum. I udstillingen kan man se, hvordan folk ved Vestkysten levede, arbejdede, handlede og gik på jagt for 100 år siden. Lønnepigen i den arkæologiske del levede for 2000 år siden, og andre oldtidsfund er endnu ældre. I en ny tilbygning kan man desuden studere egnens historie samt kunst og kultur i området med hovedvægten lagt på malerne.
På Frilandsområdet er der Tømrerens hus, en savmølle og en nedgravet køkkenhave. Her kan man se og opleve, hvordan en håndværkerfamilie boede og levede i mellemkrigstiden. På Frilandsområdet er også Hvalhuset med skelettet fra en næsten 12 meter lang kaskelothval.
Indsejlingen til Ringkøbing Fjord er nu i Hvide Sande, men for godt 100 år siden fandtes passagen ved Nymindegab. På den tid var byen et kendt fiskerleje, hvor der var livligt sommeren igennem. Der er stadig minder fra dengang, nemlig esehusene ved Vesterhavn. Her boede esepigerne hvert år, når fiskeriet var på sit højeste. De tjente deres løn ved at sætte madding på fiskernes kroge - at ese. Hytterne er nu renoverede og fungerer som museum, ligesom også en typisk fiskekutter fra egnen ligger fortøjet her.

Søg og book feriehuse i Nymindegab/Lønne.

