Skinnecykling

På de flade vidder vestpå, hvor vejr og vegetation er dikteret af det barske Vesterhav, har ildsjæle givet turister en enestående mulighed for at leve sig ind i naturen, at gøre sig til ét med den. Ude i den gamle Blåbjerg kommune har de nemlig med deres skinnecykler skabt liv på det gamle skinnelegeme fra Nr. Nebel til Nymindegab.
 
Det gamle skinnelegeme fra Nr. Nebel til Nymindegab har ligget ubenyttet hen i mange år. Senest, men det er også mange år siden, kørte der veterantog på strækningen. For nu 6 år siden fik en kreds af borgere i den daværende Blåbjerg kommune den ide, at man kunne lave nogle skinnecykler som er kendt fra jernbanevæsen og leje dem ud til turister. Motion, frisk luft og naturoplevelser kalder imidlertid også på mad og forfriskninger.
Der er også en stor grillhytte ved skinnelegemet, så folk kan køre på skinnecyklerne og så stå af ude ved grillhytten, hvor der er 6 store stationære grill derinde og 10 borde med plads til 8 personer hver.
 
Skinnecykler er trehjulede køretøjer med mekanisk transmission ved hjælp af pedaler. Motorkraften leveres af en 2 cylindret rugbrødsmotor med typisk effekt på 0,05 HK/60 omdrejninger, hvorved opnås en maksimal hastighed på 45 km/time. Den engelske betegnelse for skinnecykel er velocipede handcar, altså et hånddrevet køretøj af typen dræsine. Oprindelig er dræsinen en løbecykel, som blev opfundet i 1817 af skovfoged Karl Friedrich Drais von Sauerbronn (1785-1851) og som vakte stor opsigt i begyndelsen af 1800-tallet. Men det er en helt anden historie...
 
 
 

Nørre-Nebel Minimarked
Bredgade 56
DK-6830 Nørre Nebel
Tlf. (+45) 75 28 87 33
www.skinnecykler.dk