Træfpunkt

aktiviteter for hele familien

Mød masser af nye legekammerater - også når du er på ferie. Træfpunkt er stedet, hvor børnene stortrives, og hvor de får masser af oplevelser sammen med nye venner. Der er mange forskellige aktiviteter at vælge imellem hver dag, og der er helt sikkert flere, som passer lige til dig.
 
Træfpunkt er stedet, hvor børnene får masser af oplevelser og møder nye kammerater. Programmet bugner med spændende arrangementer for hele familien, og der er mange forskellige aktiviteter at vælge imellem hver dag. Træfpunkt bliver arrangeret i de fleste ferieområder i højsæsonen, og programmet tilrettelægges af pædagoger, der også passer på børnene i løbet af dagen, så alle deltagere får en god og givende oplevelse. Ugeprogrammet spænder vidt og tæller bl.a. skattejagt, bolchekogning, danskundervisning, T-shirt maling, ansigtsmaling, dragebygning og meget mere. 
 
I skal blot møde op til den ønskede aktivitet. Vi foreslår dog, at I møder op til velkomstmødet ved Playland, Henne Strand søndage kl. 13.00. Her vil blive orienteret om ugens spændende aktiviteter. Betaling sker ved starten af aktiviteten og der uddeles deltagerbevis.

Læs mere på Træfpunkts hjemmeside eller få mere at vide hos Playland.
 
 
 

Playland
Strandvejen 432
DK-6854 Henne Strand
Tlf. (+45) 76 52 43 21
www.playland-henne.dk